Opsving fra et hjerteanfald

Det kan tage flere måneder at komme sig efter et hjerteanfald, og det er meget vigtigt ikke at skynde dig med din rehabilitering.

I løbet af din restitutionsperiode får du hjælp og support fra en række sundhedspersonale, som kan omfatte:

• sygeplejersker
• fysioterapeuter
• diætister
• apotekere
• træningsspecialister

Disse sundhedspersonale vil støtte dig fysisk og mentalt for at sikre, at dit helbred udføres sikkert og passende.

Gendannelsesprocessen sker normalt i etaper, der starter på hospitalet, hvor din tilstand kan overvåges nøje, og dine individuelle behov for fremtiden kan vurderes.

Når du er udskrevet fra hospitalet, kan du fortsætte din bedring derhjemme.

De 2 vigtigste mål for genopretningsprocessen er:

• gradvist gendanne din fysiske kondition, så du kan genoptage normale aktiviteter (kendt som hjerterehabilitering)
• for at reducere din risiko for et andet hjerteanfald

Ifølge British Heart Foundation er du normalt i stand til at begynde at have sex igen, når du har det godt nok, normalt omkring 4 til 6 uger efter et hjerteanfald.

At have sex vil ikke sætte dig i yderligere risiko for at få endnu et hjerteanfald.

Efter et hjerteanfald har nogle mænd erektil dysfunktion , hvilket kan gøre det vanskeligt at have sex. Dette skyldes oftest angst og følelsesmæssig stress forbundet med at få et hjerteanfald.

Mindre almindeligt er erektil dysfunktion en bivirkning af et hjertemedicin kaldet betablokkere .

Hvis du oplever erektil dysfunktion, skal du tale med en læge. De kan muligvis anbefale behandling. For eksempel kan du ordineres medicin som sildenafil, som stimulerer blodgennemstrømningen til penis og gør det lettere at få erektion.

Find ud af mere om behandlinger af erektil dysfunktion .

Kørsel

Hvis du kører bil eller motorcykel, og du får et hjerteanfald, behøver du ikke informere Driver and Vehicle Licensing Agency (DVLA) .

Mange mennesker kan nu vende tilbage til at køre 1 uge efter et hjerteanfald, så længe du ikke har nogen anden tilstand eller komplikation, der kan diskvalificere dig fra at køre.

Men i mere alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at stoppe kørslen i 4 uger.

Din læge eller dit rehabiliteringsteam bør rådgive, hvor længe du skal vente, før du kører efter dit hjerteanfald.

Hvis du kører et stort godskøretøj eller et passagerkøretøj, skal du informere DVLA, hvis du har et hjerteanfald.

Din licens vil midlertidigt blive suspenderet i mindst 6 uger, indtil du er tilstrækkeligt genoprettet.

Din licens vil blive udstedt igen, hvis du kan bestå en grundlæggende sundheds- og konditionstest og ikke har nogen anden tilstand, der kan diskvalificere dig fra at køre.

Depression

At få et hjerteanfald kan være skræmmende og traumatisk, og det er almindeligt at have følelser af angst bagefter.

For mange mennesker kan de følelsesmæssige belastninger få dem til at føle sig deprimerede og tårefulde i et par uger efter hjemkomsten fra hospitalet.

Hvis følelser af depression vedvarer, skal du tale med en læge, da du måske har en mere alvorlig form for depression.

Det er vigtigt at søge råd, da alvorlige typer depression ofte ikke bliver bedre uden behandling.

Din følelsesmæssige tilstand kan også have en negativ indvirkning på dit fysiske helbred.

At reducere din risiko for at få et andet hjerteanfald indebærer at foretage livsstilsændringer og tage forskellige lægemidler på lang sigt. Se forebyggelse af hjerteanfald for mere information .

Det anbefales normalt, at du tager lavdosis aspirin , som har blodfortyndende egenskaber.

Det er mere sandsynligt, at du får yderligere antiblodplademedicin, såsom clopidogrel , prasugrel eller ticagrelor , især hvis du har haft stentbehandling.

Disse kan også bruges, hvis du er allergisk over for aspirin.

Bivirkninger af blodplader kan omfatte:

• diarré
• blå mærker eller blødning
• åndenød
• mavesmerter
• dårlig fordøjelse
• halsbrand

Som med ACE-hæmmere begynder behandling med blodplader normalt straks efter et hjerteanfald.

Hvor lang tid du tager et blodpladeblod kan være mellem 4 uger og 12 måneder og afhænger af den type hjerteanfald, du har haft, og den anden behandling, du har fået.

Det anbefales normalt, at du tager lavdosis aspirin på ubestemt tid.

Hvis du oplever generende bivirkninger af aspirin, skal du kontakte en læge for rådgivning.

Stop ikke pludselig med at tage aspirin, da dette kan øge din risiko for endnu et hjerteanfald.

Du kan lejlighedsvis også ordineres en anden blodfortyndende medicin kaldet warfarin .

Dette sker normalt kun, hvis du har været i en uregelmæssig hjerterytme (atrieflimren) eller har lidt alvorlig skade på dit hjerte.

Overdreven blødning er den mest alvorlige bivirkning af warfarin.

Søg straks lægehjælp, og få en hastende blodprøve, hvis du oplever nogen af følgende bivirkninger:

• passerer blod i din tisse eller poo
• passerer sort poo
• alvorlig blå mærker
• næseblod, der varer længere end 10 minutter
• blod i dit opkast
• hoster op blod
• usædvanlig hovedpine
• kraftig eller øget blødning i løbet af menstruationen eller anden blødning fra skeden

Du skal også søge øjeblikkelig lægehjælp, hvis du:

• er involveret i større traumer (en ulykke)
• oplever et betydeligt slag mod hovedet
• er ude af stand til at stoppe blødning

Betablokkere

Betablokkere er en type medicin, der bruges til at beskytte hjertet mod yderligere skader efter et hjerteanfald.

De hjælper med at slappe af hjertets muskler, så hjertet slår langsommere og blodtrykket falder, som begge reducerer belastningen på dit hjerte.

Det anbefales normalt, at du begynder behandling med betablokkere, så snart din tilstand er stabil, og fortsætter med at tage dem på ubestemt tid.

Almindelige bivirkninger af betablokkere inkluderer:

• træthed
• kolde hænder og fødder
• et langsomt hjerterytme
• diarré
• føler sig syg

Mindre almindelige bivirkninger inkluderer:

• søvnbesvær eller mareridt
• manglende evne til at opnå eller opretholde en erektion ( erektil dysfunktion eller impotens)

Betablokkere kan også interagere med anden medicin og forårsage mulige bivirkninger.

Kontakt en læge eller apotek, inden du tager anden medicin, herunder receptpligtig medicin, i kombination med betablokkere.

Statiner

Statiner er en type medicin, der bruges til at reducere kolesterol i blodet.

Dette hjælper med at forhindre yderligere skader på dine kranspulsårer og bør reducere risikoen for et andet hjerteanfald.

Statiner blokerer virkningerne af et enzym i din lever kaldet HMG-CoA reduktase, som bruges til at fremstille kolesterol.

Statiner har undertiden milde bivirkninger, herunder:

• forstoppelse
• diarré
• hovedpine
• mavesmerter

Lejlighedsvis kan statiner forårsage muskelsmerter, svaghed og ømhed.

Kontakt en læge, hvis du oplever disse symptomer, da din dosis muligvis skal justeres.

Det anbefales normalt, at du tager statiner på ubestemt tid.

British Heart Fonds hjertehjælpelinje giver fortrolige oplysninger om dit helbredelse og råd om, hvordan du holder dit hjerte sundt.

Ring til hjælpelinjen på 0300 330 3311 fra 9 til 17 mandag til fredag.